RS Fugeservice ApS er specialister i elastiske fuger til laboratorier, sterile rum og hospitaler, hvor der stilles særligt høje krav til kvalitet, præcision og korrekt udførelse.
Vi har gennem mange år udført specialiseret fugearbejde for nogle af Danmarks største medicinalvirksomheder, hospitaler og forskningscentre og har opbygget en stor erfaring med de krav, der stilles i disse miljøer.
Fugning i laboratorier og andre sterile områder kræver den rette viden om materialer, rengøringskrav og holdbare fugeløsninger. Vi udfører elastiske silikonefuger, der sikrer tætte og fleksible samlinger omkring forskellige materialer og konstruktioner.
Fugerne skal kunne modstå daglig rengøring og belastning samt optage de naturlige bevægelser, der kan opstå i samlinger mellem forskellige materialer.
Med mere end 18 års erfaring inden for fugning af laboratorier, sterile rum og hospitaler har vi den nødvendige ekspertise til at udføre teknisk krævende opgaver, hvor der ikke må gås på kompromis med kvaliteten.
Vi arbejder med stor præcision og anvender kvalitetsmaterialer, der lever op til de høje krav, som stilles i medicinalindustrien, forskningsmiljøer og sundhedssektoren.
Når du vælger RS Fugeservice ApS som samarbejdspartner, er du sikret professionel rådgivning, høj kvalitet og godt håndværk.
Vi er medlem af Fugebranchen FSO og en del af Byg Garanti ordningen.
Det er din sikkerhed for fagligt korrekt udført fugearbejde, høj kvalitet og en seriøs samarbejdspartner gennem hele projektet.
Nedenfor kan du se et udvalg af vores tidligere projekter inden for fugning af laboratorier, sterile rum og hospitaler.
Du er også velkommen til at kontakte os på +45 40 53 66 42, eller via mail info@rsfugeservice.dk